Hvad koster et kørekort i 2026? Din komplette guide til dansk kørekort

Et af de mest grundlæggende spørgsmål når det kommer til at tage kørekort, er hvor meget man skal regne med at betale. Det er trods alt vigtigt at vide, da det kan spille en væsentlig rolle i budgettet, især for studerende på SU, så derfor kigger vi i denne guide nærmere på alt omkring priserne på kørekort i Danmark, hvor vi tjekker priser fra hele landet og sammenligner hvad de forskellige køreskoler har at byde på.

Leder du efter den ultimative forberedelse til din køreprøve?

Se køreprøveruter
teoretiske køreprøve
Mickey Heimans - Juridisch expert, HR adviseurMickey Heimans - Juridisch expert, HR adviseur
Verificeret af Tobias Instruktør
Sidst opdateret 03/02/2026

Hvor meget giver en normal dansker egentlig?

Lad os starte med det helt grundlæggende, nemlig den gennemsnitlige pris som man skal betale for at få et kørekort helt fra bunden af. Det mest normale er et kategori B kørekort, som giver dig mulighed for at køre i normale personbiler, og det ligger på cirka 12.500 til 15.000 kroner, alt afhængigt af den enkelte køreskole, og hvor i landet du kigger.

Denne pris inkluderer de fleste udgifter, men der kan godt komme ekstra poster til pasfoto og lægeerklæring, ligesom der nogle gange skal betales for førstehjælpskursus separat også. Derfor er det altså en god idé at læse hele vores guide, for at kunne forstå hvad de forskellige pakker og køreskoler indeholder af lektioner og tilbud, så du kan få den bedste pris, og den bedste undervisning.

Opdeling af de store udgiftsposter

Lad os starte med at gøre én ting klart. Langt de fleste køreskoler kombinerer prisen for teori og praktiske køretimer, men ofte vil man også kunne få disse separat. Og det er da netop også disse to poster som udgør de to største udgifter.

De enkelte køreskoler kan have forskellige måder at gøre tingene på, men ofte vil man spare lidt penge ved at kombinere begge poster og købe en samlet pakke, så det er typisk en god idé at starte med at sammenligne priserne på lovpligtige pakker når du skal finde en specifik køreskole.

Pris for undervisning og teoriprøve i 2026

Når det kommer til den teoretiske del af kørekortet, er der en række ting man skal være klar over. Først og fremmest vil nye trafikanter skulle have en lovpligtig teoretisk undervisning, der består af en række lektioner hvor man lærer alt lige fra hvad de forskellige skilte betyder, til hvad vigepligt egentlig er for noget, og alt det andet man skal vide for at køre bil, motorcykel eller andre køretøjer på danske veje.

Denne undervisning består som udgangspunkt af 29 lektioners teori, som er en del af lovkravet fra Færdselsstyrelsen, og altså det der klæder dig godt på som elev, så du forstår de mange regler for trafik, hvordan bilen skal være udstyret og meget mere. Dette kaldes ofte for et teorikursus, og koster i gennemsnittet mellem 2.500 kroner til 3.500 kroner hos køreskolerne.

Den teoretiske undervisning afholdes næsten altid i større hold, hvor man sidder med en række andre elever og modtager undervisning fra en kørelærer. Mange køreskoler tilbyder en pakke med ubegrænset teori i løbet af et helt år, så man kan dukke op til lektioner når det passer bedst og derfor tilpasse undervisningen med ens arbejde og privatliv.

Vær dog opmærksom på, at Færdselsstyrelsen har et lovkrav om, at både teori og kørsel skal gå hånd i hånd, og at man derfor ikke kan lære al teori før man sætter sig bag rattet for første gang.

Dertil kommer selve teoriprøven hos Færdselsstyrelsen, hvor man faktisk ikke kun betaler for den teoretiske prøve, men også for den praktiske prøve samtidig. Dette er pr. 1 Januar 2026 fastsat til at være 1.450 kroner. Hvis man dumper enten den teoretiske eller praktiske køreprøve, kan der være et ekstra gebyr for at tage den dumpede prøve igen.

Samlet set, vil det altså være omkring 4.000 til 5.000 kroner for teoretisk undervisning og selve prøven.

Lær de vigtigste manøvrer trin for trin

Se manøvrer

Prisen på køretimer

Som vi nævnte ovenfor, er der ofte samlede pakker hos køreskolerne, hvor man både kan få teori og kørelektioner inkluderet. Man kan dog også vælge at dele op og betale for de lovpligtige køretimer separat, ligesom elever der ikke føler at det mindste antal køretimer som loven kræver er helt nok til at gøre dem klar til en køreprøve, og derfor gerne vil booke et par ekstra lektioner, også kan gøre dette ved siden af pakkerne.

Loven kræver et minimum af 16 kørelektioner på vejen med en kørelærer, hvor disse enkeltvis ofte koster et sted mellem 450 til 700 kroner. Det svarer altså cirka 600 kroner per lektion, og omkring 9.000 kroner alt i alt. Denne pris inkluderer lån af kørelærerens bil, brug af brændstof og selve timelønnen som kørelæreren får betalt for at undervise eleven.

Derudover skal man også på køreteknisk anlæg som ny elev, hvor man skal lære at køre bil under våde forhold, det man typisk kalder for en glatbane. Det gælder også at man skal på manøvrebane, også kaldet kravlegård, for at lære de helt grundlæggende færdigheder for at føre sit køretøj inden man starter med enkelte lektioner. Dette koster cirka 2.000 til 3.000 kroner hver især, og er altså betydelige udgifter oven i selve lektionerne.

Samlet set, vil man altså kunne regne med at skulle betale 14.000 til 15.000 kroner for de praktiske kørelektioner, såvel som selve køreprøven.

Forskellige pakker hos køreskolerne

Når man kigger på de ovenstående enkelte priser for teori og praktisk undervisning, lander man cirka på 20.000 kroner i gennemsnittet. Dog vælger de fleste at tage kørekortet ved at booke en samlet lovpligtig pakke, fordi denne pakke typisk er 25% billigere i gennemsnittet, og altså kan bestilles for omkring 15.000 kroner.

Udover den lavere pris, indeholder de lovpligtige pakker hos køreskolerne typisk også en række andre fordele. For eksempel er der ofte gratis adgang til online teoriprøver, hvor man kan øve sig i teori så meget man ønsker hjemmefra. Samtidig hjælper køreskolen og kørelæreren med at booke de nødvendige tider hos Færdselsstyrelsen, og grundlæggende bliver der sørget for eleven ikke skal bekymre sig om andet end at lære de nødvendige færdigheder og teoretiske elementer.

Nogle køreskoler tilbyder ubegrænset teoriundervisning, mens andre skoler blot tilbyder de lovpligtige 29 lektioner. Statistik viser dog, at flertallet af elever lærer alt hvad de har behov for i løbet af de første 29 lektioner. Når du skal sammenligne pakker hos køreskoler, kan ubegrænset teori dog være en bonus hvis prisen og kvaliteten ellers er den samme, da det giver mere fleksibilitet.

Andre omkostninger

Vi har nu dækket hvad selve undervisningen og de praktiske lektioner koster. Der er dog også andre ting man skal tænke på når det gælder udgifter til kørekort. De lovpligtige pakker indeholder kun sjældent gebyret til færdselsstyrelsen på 1.450 kroner for den teoretiske og praktiske køreprøve, ligesom man også skal bemærke om leje af bil til køreprøven indgår i pakken. Nogle køreskoler tager nemlig mellem 1.000 til 2.000 kroner for leje af bil til den praktiske køreprøve.

Udover dette, vil man typisk også skulle betale et gebyr for førstehjælpskursus, der lyder på et sted mellem 500 til 1.000 kroner, alt afhængigt af hvor i landet man tager kurset. Nogle køreskoler har en udvidet pakke, hvor de inkluderer gebyr, leje af bil og kursus sammen med selve undervisningen, og så giver lidt ekstra rabat. Det er altså en god idé at tjekke de forskellige køreskoler i området hvis den samlede pris er altafgørende.

Du skal også have et opdateret og aktuelt pasfoto, der kan bruges når kørekortet bliver udstedt. Det kan man få hos Borgerservice, eller en lang række forretninger og butikker rundt omkring på gågader, shopping centre og lignende. Det koster som regel 100 til 200 kroner.

Samlet set, lander man derfor på omkring 5.000 kroner for alle de andre omkostninger.

Se køreprøveruter

Hvad det koster at dumpe køreprøve eller teoriprøve

Forhåbentlig består du både den teoretiske prøve, såvel som den praktiske prøve første gang du forsøger. Men hvis ikke, så er du langt fra alene. Mange danskere skal bruge lidt mere tid på at få kørekortet, og det er helt normalt.

Det koster dog lidt ekstra, da man både skal booke ny tid hos færdselsstyrelsen, ligesom det også kan være nødvendigt med flere køretimer, eller mere teoretisk undervisning. Helt konkret koster det 1.450 kroner hos Færdselsstyrelsen at booke en ny prøve. Også selvom man kun dumper en af de to prøver som prisen inkluderer.

Dumpet teoriprøve

Herfra vil det så variere alt afhængigt af hvorfor man er dumpet. Det er altså noget man skal vurdere med sig selv og sin kørelærer. Folk der dumper den teoretiske prøve kan ofte slippe lidt billigere afsted, fordi de typisk blot skal øve sig mere på de online kurser der ofte koster et sted mellem 100 til 500 kroner for en måneds adgang. Og har man en pakke med ubegrænset teori, er det ofte gratis.

Dumpet køreprøve

Dumper man derimod den praktiske teoriprøve, kan det være nødvendigt at tage flere køretimer med sin kørelærer. Ofte vil der som minimum anbefales at booke 2 lektioner mere, så man kan øve sig på det der gjorde at man dumpede, og så kørelæreren kan vurdere om eleven har forbedret sig nok.

Nogle elever kan kræve endnu flere køretimer, hvis ikke det problem de har kan løses så nemt. Hver ekstra køretime koster i gennemsnit 600 kroner. Dertil skal du så også regne med en ekstra udgift til leje af kørelærers bil til køreprøven, på cirka 1.500 kroner.

Oversigt over priser til kørekort i 2026

For at gøre det nemt, har vi samlet de forskellige udgifter i et overblik nedenfor, her kan du se hvad det koster at købe de forskellige tjenester og ydelser individuelt.

Oversigt over priser til kørekort i 2026
Udgiftspost Anslået Pris (DKK)
Lovpligtig teori (29 lektioner) 2.500 - 3.500
Lovpligtig kørsel (16 lektioner) 7.200 - 11.200
Manøvrebane (kravlegård) 2.000 - 3.000
Glatbane 2.000 - 3.000
Gebyr til teori- og køreprøve 1.450
Førstehjælpskursus 500 - 1.000
Pasfoto 100 - 200
Leje af bil til prøve 1.000 - 2.000
Ekstra køretimer 450 - 700 per time

Gennemsnitlig pris på pakker hos køreskoler

Gennemsnitlig pris på pakker hos køreskoler:

Gennemsnitlig pris på pakker hos køreskoler
Udgiftspost Gennemsnitlig Pris (DKK)
Standard pakke 15.000 - 18.000
Mellemliggende pakke 18.000 - 22.000
Premium pakke 22.000 - 28.000

Sammenligning mellem pakker og enkelte løsninger

Sammenligning mellem pakker og enkelte løsninger:
Sammenligning mellem pakker og enkelte løsninger
Udgiftspost Beskrivelse Anslået Pris (DKK)
Lovpligtig pakke En samlet pakke med teori, køretimer og ofte andre fordele. Sparer ca. 25% i forhold til at købe enkeltdele. 12.500 - 15.000
Individuelle priser Hvis man køber alt separat (teori, køretimer, glatbane, osv.). Ca. 20.000
Andre omkostninger Prøvegebyr, førstehjælp, pasfoto, billease til prøve, osv. Ca. 5.000

De tre ovenstående tabeller viser at den samlede pris for et kørekort i 2026 kan variere ret meget, alt afhængigt af hvordan du ønsker at gribe det an. Dog vil en samlet pakke typisk være den billigste løsning, og ofte vil den udvidede pakke være at foretrække, hvis den inkluderer leje af bil til køreprøve og de andre gebyrer.

Dog kan det være en god idé at vælge enkelte lektioner i nogle tilfælde, især hvis du har travlt med arbejde eller studie, og gerne vil planlægge din teoretiske undervisning og dine kørelektioner på egen hånd, og ikke være bundet af køreskolens planlægning.

Når du skal vælge køreskole og hvilken slags undervisning og lektioner du vil modtage, er det dog ikke kun prisen der bør være afgørende. Husk også at undersøge bedømmelser fra tidligere elever, ved at benytte sociale medier eller lignende, for at sikre at det sted der er 1.000 kroner billigere faktisk også kan levere samme kvalitet som de andre køreskoler i området.

Vi håber denne guide har hjulpet dig godt på vej. Held og lykke med dit kørekort!

Nyttige links

Vil du have flere tips og gode råd til kørekortet?