Hvornår er den bedste tid til køreprøven?
Det er en spændende tid når man tager kørekort for første gang, men det kan også medføre en lang række spørgsmål og uvisheder. Selvfølgelig er din kørelærer med til at svare på ethvert spørgsmål du måtte have, men det kan være meget rart at lære så meget som muligt på egen hånd, ligesom det også er en god idé at forberede sig så godt som muligt, allerede inden man starter på en køreskole. Så lad os se lidt nærmere på hvornår det er bedst at gå til køreprøve.
Leder du efter den ultimative forberedelse til din køreprøve?


Sidst opdateret 03/02/2026
Fordele og ulemper ved forskellige tidspunkter
Lad os starte med at sige, at du har gode chancer for at bestå, uanset hvad tid på dagen går til den praktiske køreprøve, så længe du har styr på det grundlæggende. De forskellige køresagkyndige er nemlig fuldt indforstået med at der godt kan være lidt forskel alt afhængigt af om man kører tidligt om morgenen, eller sent på eftermiddagen.
Samtidig er det også typisk køreskolen, eller din kørelærer, som får en liste med forskellige tidspunkter hvor du kan komme til køreprøve. Alt afhængigt af hvor du befinder dig i landet, kan du måske kun få én enkelt tid tilbudt per omgang, hvilket gør det meget let at beslutte sig. København og andre storbyer har som regel mere travlt end resten af Danmark. Der kan dog også godt være travlt i mindre byer, og hvis der måske ikke er så mange køresagkyndige i området, kan der også her være få tider tildelt.
Når det er sagt, vil din kørelærer eller køreskole ofte vælge det tidspunkt de har bedst erfaring med, såfremt de får flere tidspunkter at vælge mellem. Du kan dog også godt snakke med dem inden da, og fortælle dem hvis du selv foretrækker et specifikt tidspunkt på dagen, og så håbe at de kan ramme noget der ligner. Så det kan altså være en god idé at læse videre, for at finde frem til hvilken tid på dagen der passer dig bedst.
Planlæg efter din egen energi
Måske vil den vigtigste faktor være, at vælge et tidspunkt hvor du føler dig godt tilpas. Er du frisk og energisk om morgenen, kan det være en god idé at tage en tidlig køreprøve, for at få det ud af verden og overstået. Her vil der ofte være ret tomt på gaden, så der ikke er alt for meget trafik at tænke på, og du derfor kan fokusere mere på det at kontrollere køretøjet, overholde færdselsregler og kommunikere med køresagkyndig.
Omvendt kan det være, at du gerne står sent op, eller at du bare ikke føler dig frisk og veludhvilet før du har været vågen i nogle timer. I dette tilfælde vil det så være en god idé at få en tid der er lidt senere på dagen. Men uanset hvad, vil det faktum at du er til en køreprøve, og at du officielt bliver bedømt af en køresagkyndig, ofte være nok til at vække dig helt op, lidt ligesom når du er til eksamen i skolen.
Du kan roligt vælge køreprøve i myldretiden
En af de mest normale ting at være bekymret for, i forhold til tidspunktet for køreprøven, er om der er myldretid eller ej når de skal til praktisk prøve. Det behøver du dog ikke være bange for, da du forhåbentlig allerede har øvet dig i at køre blandt andre trafikanter, men også fordi at den køresagkyndige typisk vil vælge en rute der ikke er alt for travl og fyldt med biler, så de rent faktisk kan vurdere hvordan du fører køretøjet.
Den køresagkyndige vil samtidig også have det med i tankerne når de skal vurdere din præstation, så hvis der har været overraskende mange trafikanter, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting. Du skal også huske på, at mange andre elever også tager deres prøve i myldretiden, så de køresagkyndige har god erfaring, og ved hvordan det normalt foregår. Så hvis du får en tid hvor mange andre skal til eller fra arbejde, behøver du altså ikke bekymre dig.
Lær de vigtigste manøvrer trin for trin
Hvordan vejr og lysforhold spiller ind
Hvis du skal til køreprøve i løbet af vinter, eller sent efterår, kan det være at du skal ud og køre mens der ikke er 100% lyst. Der kan også være sne på vejen, det kan regne, eller der kan være tåget. Hvis vejret er helt ekstremt vil den køresagkyndige altid have mulighed for at aflyse køreprøven, så hvis du stadig skal køre selvom det regner, behøver du ikke bekymre dig, og blot huske hvad du har lært indtil videre.
Når vejret eller lysforholdet ikke er helt optimalt, vil din kørelærer ofte minde dig om tågelygter, vinduesviskere og et par færdselsregler inden du skal ud og køre med den køresagkyndige til den praktiske køreprøve. Din kørelærer vil selvfølgelig også have øvet de forskellige scenarier med dig inden køreprøven, så du kan være klar uanset hvad vejr og vind måtte have at byde på.
Kend lokale forhold i eksamensområdet
Og mens vi snakker om hvad kørelæreren har dækket i løbet af din undervisning, kan vi også nævne de lokale forhold i området du skal køre. Det er ikke garanteret, at du vil køre på de samme veje som du har kørt på med din kørelærer, men typisk vil din kørelærer sørge for at du kender til særligt udfordrende områder, så du både ved hvordan du skal køre i en rundkørsel når det er mørkt, eller hvordan du skal skifte gear i vådt vejr når du kører op af en stejl bakke.
Vi er dog så heldige, at vejene i Danmark er af en høj standard, så bare du kender de grundlæggende regler, behøver du ikke være bekymret for at køre i et område du aldrig har været i før. Og det vil altid være den køresagkyndige der fortæller hvornår du skal dreje, parkere eller på anden måde navigere køretøjet, så du blot skal fokusere på det tekniske.
En anden ting der er værd at have med i tankerne, er om du kører på de smalle veje i storbyen, eller på landevejens lange strækninger. Her vil køresagkyndig ofte sørge for at planlægge en rute så du oplever lidt af hvert, og derfor er det helt normalt at man kommer rundt omkring i lokalområdet, så man både oplever lidt trafik, hurtig kørsel på lige strækninger, såvel som lyssignaler, fodgængere og cyklister.
Her kan tiden på dagen også lidt afgøre hvad der er mest muligt at du møder, så en snak med din kørelærer om de mest sandsynlige begivenheder, kan være en rigtig god idé at have med inden du skal til den praktiske køreprøve. Med andre ord, kan i sammen planlægge et par sidste lektioner når i ved hvad tid du skal op til prøven, og så prøve at forudse hvilke forhold du vil komme ud for.
Køreskolens tilgængelighed og planlægning
I langt de fleste tilfælde vil du starte din praktiske køreprøve på en adresse du får opgivet af de køresagkyndige hos Færdselsstyrelsen. Det er altså ikke på din egen køreskole at du starter. De fleste kørelærere vil dog anbefale eleverne at varme op med en sidste køretime inden deres praktiske køreprøve, så ofte kan du blot arrangere med din kørelærer at mødes på køreskolen, og så kører i sammen hen til den adresse hvor din praktiske køreprøve vil starte.
Hvis ikke dette er tilfældet, er det en god idé at komme 10-15 minutter før det tidspunkt du skal køre. Ofte vil din kørelærer være til stede, da det typisk er den bil du vil tage køreprøven i, og så kan i også lige gennemgå de sidste par ting der gælder alt afhængigt af hvad tid på dagen du kører, og hvordan vejret og årstiden ser ud.
Sådan finder du din personlige bedste prøvetid
Den bedste tid at gå op til den praktiske køreprøve afhænger mest af alt af dig selv, og vil typisk være der hvor du føler dig mest frisk og rolig, så du kan klare alt hvad du oplever bag rattet. Og husk ikke at snakke med din kørelærer om eventuelle bekymringer, så i sammen kan finde frem til den bedste plan for din køreprøve, og eventuelt planlægge en særlig køretime hvor i øver ting specifikt baseret på tidspunktet du skal vurderes af den køresagkyndige. Held og lykke!
